Ærter er en af de grønsager, jeg altid har i fryseren. En pose frosne ærter redder både en hurtig hverdagsret, en grøn suppe og en skål sprøde snacks fra airfryeren. Og når de friske danske ærter er i sæson om sommeren, spiser jeg dem helst rå, direkte fra bælgen.
Ærten, Pisum sativum, er en bælgplante fra ærteblomstfamilien, men i køkkenet bruger vi den som grønsag. Under navnet ærter samler vi både de små grønne ærter, der pilles ud af bælgen, og sukkerærter og slikærter, hvor hele bælgen spises. Kikærter (Cicer arietinum) er derimod en helt anden art, selv om navnet minder om.
Anslået læsetid: 6 minutter
Historie og oprindelse
En af verdens ældste kulturplanter
Ærten er en af de ældste planter, mennesket har dyrket. Den har været en kulturplante i 8.000–9.000 år og har sin oprindelse i området fra Middelhavet til Iran.
I Danmark nævnes ærter i urtebøger fra 1400-tallet, og tørrede ærter har længe været solid hverdagskost i vinterhalvåret – en tradition, der lever videre i gule ærter.

Fra tørvare til søde haveærter
En vigtig milepæl kom i 1700-tallet, da englænderen Thomas Knight fremavlede den søde marvært. Marværten har rynkede frø med mere sukker end de glatte skalærter, og den er grundlaget for mange af de søde haveærter, vi kender i dag.
Så fulgte konserveringen. Henkogte ærter dukkede op i anden halvdel af 1800-tallet, og i 1950’erne kom de frosne ærter. Siden har ærter været en grønsag, du kan få hele året.
Ærter og arvelighedslæren
Ærter har også en plads i videnskabens historie. Munken Gregor Mendel brugte ærter i sine forsøg med arvelighed – blandt andet ved at krydse planter med glatte og rynkede frø – og lagde dermed grunden til den moderne genetik.
Smag og aroma
Sødme, der forsvinder hurtigt
Friske grønne ærter smager sødt, friskt og let græsagtigt. Sødmen kommer fra sukkeret i ærterne, men det begynder at blive omdannet til stivelse, så snart de er høstet. Derfor smager nyplukkede ærter langt sødere end ærter, der har ligget en tid.
Det forklarer også, hvorfor frosne ærter kan smage bedre end friske ærter, der har været længe undervejs til butikken: de bliver blancheret og frosset kort efter høst.
Forskel på typerne
Skalærter har glatte frø med mere stivelse og bliver hurtigt melede, hvis de vokser sig store. Marværter er sødere og mere møre. Sukkerærter har flade, sprøde bælge med en mild smag, mens slikærter har tykke, saftige bælge, der knaser og smager sødt.
Tørrede ærter – for eksempel gule ærter – har en mere jordagtig og fyldig smag og bliver cremede, når de koges ud.
Kulinarisk anvendelse
Ærter er utroligt alsidige: de kan spises rå, koges, moses, blendes til suppe, røres i fyld og ristes sprøde i airfryeren.
I det danske køkken
Herhjemme hører ærter til det klassiske hjemmekøkken – både som hovedret, tilbehør og pålæg:
- Gule ærter: suppe af tørrede, flækkede gule ærter med saltet flæsk og pølse.
- Stuvede ærter og gulerødder: i hvid sovs som tilbehør til fx frikadeller.
- Italiensk salat: ærter, gulerødder og asparges i mayonnaise – klassisk pålæg på smørrebrød.
Internationalt
Ude i verden har ærter mindst lige så mange klassikere:
- Petits pois à la française (Frankrig): ærter braiseret med salat, små løg og smør.
- Mushy peas (Storbritannien): mosede, tørrede ærter (marrowfat peas) – det faste tilbehør til fish and chips.
- Risi e bisi (Italien, Venedig): ris med friske ærter.
- Samosa (Indien): sprøde dejlommer med krydret fyld af kartofler og ærter.
I airfryeren
Min yndlingsmåde at bruge ærter på i airfryeren er som sprøde, ristede ærter. Jeg lader frosne grønne ærter tø helt op, dupper dem grundigt tørre med et rent viskestykke og vender dem i en smule olie, salt og røget paprika. Derefter rister jeg dem i ét lag i kurven, til de er gyldne og sprøde.
Ryst kurven et par gange undervejs, og lad ærterne køle af – de bliver mere sprøde, når de har stået lidt. Sukkerærter og slikærter er gode som hurtigt tilbehør: vend dem med olie, salt og lidt hvidløg, og giv dem kun kort tid, så de stadig knaser.
Husk, at tørrede ærter altid skal koges før brug – de kan ikke ristes direkte fra posen.
Sundhedsmæssige fordele
Næringsindhold
For en grønsag indeholder ærter meget protein og mange kostfibre. Pr. 100 g rå grønne ærter får du 70 kcal og blandt andet:
- Protein: 5,9 g
- Kostfibre: 5,9 g
- Kulhydrat: 12,9 g
- Fedt: 0,7 g
- C-vitamin: 43 mg
- Thiamin (B1-vitamin): 0,31 mg
- Kalium: 300 mg
- Fosfor: 130 mg
- Jern: 1,8 mg
Hvad betyder det på tallerkenen?
Protein og fibre gør ærter mættende, og ærter er også en kilde til thiamin, som bidrager til kroppens normale energiomsætning. C-vitamin er følsomt over for varme, så giv ærterne kort tid, hvis du vil bevare mest muligt.
Allergi
Ærteallergi forekommer, og der kan være krydsreaktion med andre bælgfrugter som jordnødder, linser og kikærter. Ærter er ikke blandt EU’s deklarationspligtige allergener, så læs ingredienslisten grundigt, hvis du reagerer på bælgfrugter – ærteprotein bruges i mange færdigvarer.
Dyrkning
Ærter er nemme at dyrke i køkkenhaven. Planten er enårig og kuldetålende, tåler let frost og kan sås tidligt i foråret. Som bælgplante binder ærten kvælstof fra luften ved hjælp af bakterier i rodknoldene, så den skal ikke tilføres kvælstof – men den har brug for blandt andet fosfor og kalium.
Vækstbetingelser
- Jord: muldet lerjord eller sandmuld med pH 6,5–7,5.
- Lys: en solrig, åben plads.
- Såtid: skalærter fra sidst i marts; marværter, slikærter og sukkerærter efter midten af april. Ærter kan sås frem til 15. juni.
- Højde: 40–300 cm afhængigt af sort.
- Sædskifte: ærter er følsomme for gentagen dyrkning, så dyrk dem ikke samme sted år efter år.
Sådan sår og høster du ærter
Sådan gør jeg fra såning til høst:
Tid i alt: 2-3 måneder
- Forbered jorden
Vælg en solrig, åben plads med muldet lerjord eller sandmuld og pH 6,5–7,5. Giv ikke kvælstof, men sørg for, at jorden har fosfor og kalium.
- Så ærterne
De tidligste såninger lægges i 3 cm dybe riller. Skalærter kan sås fra sidst i marts og de øvrige typer efter midten af april. Alle ærter kan sås frem til 15. juni.
- Giv støtte og pleje
Sæt ærteris, net eller pinde op, så de høje sorter har noget at klatre i. Vand jævnt, og hold bedet fri for ukrudt.
- Høst
Høst ærterne, inden de bliver for store og grove. Sukkerærter høstes, inden frøene udvikles. Spis eller frys ærterne hurtigt efter høst, så de bevarer sødmen.

Sorter til køkkenhaven
Fenomen er en lav skalært på 45 cm, og Alderman er en marvært. Marværter, slikærter og sukkerærter bliver 40–200 cm afhængigt af sort, mens høje sorter som Blauschokkers kan nå 200–300 cm og kræver solid støtte. Markærter dyrkes på marken, blandt andet til tørrede ærter.
Pas på forvekslingen
Prydplanten lugtende ærteblomst (Lathyrus odoratus) er giftig. Den ligner ærteplanten, men hører ikke hjemme i køkkenet – så hold de to adskilt, hvis du dyrker begge dele.
Opbevaring
Friske ærter
Friske ærter skal opbevares koldt i køleskabet og bruges hurtigt. Sødmen aftager nemlig, når sukkeret omdannes til stivelse efter høst – så jo før du spiser dem, jo sødere er de.
Frys dem selv
Vil du gemme sommerens ærter, så blancher dem kort, køl dem hurtigt ned i koldt vand, og frys dem. Så holder de sig langt længere og bevarer både farve og sødme.
Sådan holder ærterne sig bedst
- I bælgen: pil først ærterne lige før brug.
- Frosne ærter: brug dem direkte fra fryseren i supper, gryderetter og fyld.
- Henkogte ærter: kan stå i skabet og er en klassisk konserves.
- Tørrede ærter: opbevares tørt og skal altid koges før brug.
Prøv denne opskrift
Kartofler og ærter er den klassiske kombination i indiske samosaer, hvor de søde ærter giver et frisk pust til det krydrede fyld. Prøv vores opskrift på Samosa i airfryer – sprøde indiske trekantsruller på 12 minutter. Jeg vender frosne grønne ærter i fyldet til allersidst, så de holder formen og den friske grønne farve. Airfryeren giver samosaerne en sprød skal helt uden friture.
Ofte stillede spørgsmål
Sukkerærter har flade bælge og høstes, inden frøene udvikles. Slikærter har tykke, runde og saftige bælge med små ærter indeni. Begge spises med bælg og skal kun have kort tid på panden eller i airfryeren.
Nej. Ærter (Pisum sativum) og kikærter (Cicer arietinum) er to forskellige arter. Begge er bælgfrugter fra ærteblomstfamilien, men de smager forskelligt og bruges på hver sin måde i køkkenet.
Ja. Friske grønne ærter, sukkerærter og slikærter kan spises rå. Tørrede ærter skal derimod altid koges, før de spises.
Lad frosne grønne ærter tø helt op, dup dem grundigt tørre, og vend dem i lidt olie, salt og krydderier. Rist dem i ét lag i kurven, ryst den et par gange undervejs, og lad ærterne køle af, så de bliver ekstra sprøde.
Ja. Blancher ærterne kort, køl dem hurtigt ned i koldt vand, og frys dem. Så holder de sig langt længere end i køleskabet, hvor sødmen hurtigt aftager.
Fakta om ærter
| Felt | Værdi |
|---|---|
| Dansk navn | Ærter (ental: ært) |
| Latinsk navn | Pisum sativum |
| Familie | Ærteblomstfamilien (Fabaceae) |
| Plantetype | Enårig, kuldetålende bælgplante |
| Højde | 40–300 cm afhængigt af sort |
| Hårdførhed | Tåler let frost og kan sås tidligt i foråret |
| Lys | Solrig, åben plads |
| Jord | Muldet lerjord eller sandmuld, pH 6,5–7,5 |
| Så/plant | Skalærter fra sidst i marts; marværter, slikærter og sukkerærter efter midten af april; senest 15. juni |
| Høst | Om sommeren, inden ærterne bliver for store og grove |
| Sæson | Friske danske ærter om sommeren; frosne og henkogte ærter hele året |
| Kalorier pr. 100 g | 70 kcal (rå grønne ærter) |
| Smag | Sød, frisk og let græsagtig |
| Typer | Skalært, marvært, sukkerært, slikært og markært |
| Kulinarisk brug | Gule ærter, stuvede ærter og gulerødder, italiensk salat, risi e bisi, mushy peas, samosa og sprøde ristede ærter |
| Opbevaring | Koldt i køleskabet og brugt hurtigt; blancheret og frosset til længere holdbarhed |