Beskrivelse
Den spanske national-snack
Hvis du har været på bar i Spanien, har du helt sikkert smagt dem. “Aceitunas rellenas de anchoa” – oliven fyldt med ansjos – er nærmest en religion dernede. Her får du en dåse med fine Manzanilla-oliven, der er udstenet og fyldt med en lækker, salt ansjospasta.
Mange bliver lidt forskrækkede ved tanken om ansjoser, men her fungerer det bare. Ansjosen giver en dyb, salt umami-smag, som spiller perfekt sammen med den friske og syrlige oliven. Det smager ikke af “fisk” på en dårlig måde, men bare intenst og lækkert salt.
Jeg elsker dem som en hurtig snack, mens jeg laver mad. De vækker appetitten med det samme, og så er de uundværlige, hvis du vil lave autentiske spanske “Pintxos” (små madder på spyd).
Brug dem hakket til vores opskrift på pizzasnegle i airfryer

Her bruger jeg også disse skønne oliven med ansjos:
- Som den perfekte, salte snack til en kold øl.
- Hakket i fyldet til pizzasnegle eller på en pizza.
- I en klassisk “Gilda” pintxo (på spyd med syltet chili).
- I salater (fx Niçoise), hvor de bidrager med salt og smag.
- I en pastaret med tomatsovs for ekstra dybde.
Den er især god at vælge, hvis du elsker det salte køkken og vil have den autentiske smag af en spansk tapasbar hjem i stuen.
Godt råd
Brug lagen! Lagen fra dåsen er fyldt med smag. Brug en lille smule af den i din pizzadej eller i en dressing – det virker som en naturlig smagsforstærker.




