Når dagene bliver korte og kolde, er jordskokken en af de grøntsager, jeg glæder mig allermest til. De knudrede knolde ser ikke ud af meget, men under den tynde skræl gemmer der sig en sødlig, nøddeagtig smag, som gør dem til en af vinterens bedste råvarer. Og lige nu er de i sæson.
Jordskok, Helianthus tuberosus, er en flerårig plante i kurvblomstfamilien og en nær slægtning til solsikken. Trods navnet er den altså ikke en artiskok. Det, vi spiser, er knoldene, som vokser under jorden og kan høstes fra efteråret, gennem vinteren og helt frem til det tidlige forår.
I dette opslag får du historien, smagen og næringsindholdet – og mine bedste råd til dyrkning, opbevaring og sprøde jordskokker i airfryeren.
Anslået læsetid: 6 minutter
Historie og oprindelse
Fra Nordamerika til Europa
Jordskokken stammer fra det østlige Nordamerika, hvor den er hjemmehørende i et stort område fra det centrale og østlige Canada ned til det sydøstlige USA. Her blev knoldene spist og dyrket af de oprindelige folk.
Europæerne opdagede jordskokken i Massachusetts i begyndelsen af 1600-tallet, og derfra fandt knolden vej over Atlanten. I de følgende århundreder dukkede den kun sporadisk op i den europæiske kogekunst, og den fik først for alvor udbredelse, da Det nye Køkken slog igennem i 1980’erne.

Et navn, der snyder
Det danske navn leder tankerne hen på artiskok, og smagen har da også et lille strejf af artiskokbund. Men jordskokken er en knold fra solsikkeslægten, mens artiskokken er en blomsterknop fra en anden plante i samme store familie. Artiskok har i øvrigt sit eget opslag her i madleksikonet.
På fransk hedder den topinambour – et navn, der i let ændret form også bruges i Tyskland og Italien. Det er lånt fra tupinambá, et folk i Brasilien, selv om knolden kommer fra Nordamerika.
Smag og aroma
Sødlig og nøddeagtig
Rå jordskok er sprød og saftig med en mild, sødlig smag, der minder om nødder. Tilbereder du den, bliver den blød og cremet indeni, og sødmen træder tydeligere frem. Den tørre varme i airfryeren giver samtidig en gylden, let karamelliseret overflade, som spiller fint sammen med den nøddeagtige kerne.
Gode smagspartnere
Jordskok elsker smør – gerne brunet – samt hvidløg, timian og rosmarin. Den er også skøn med citron, hasselnødder, parmesan og sprød bacon, og i suppe er et nip muskat aldrig forkert. Fordi smagen er mild, kan knolden bære både enkle urter og mere markante krydderier.
Kulinarisk anvendelse
I det danske køkken
Herhjemme har jordskokken fået en fast plads i vinterkøkkenet. Suppen er den store klassiker, men knolden er lige så god ovnbagt, stegt eller helt rå:
- Jordskokkesuppe: blendet til en fløjlsblød suppe, gerne med en skvæt fløde.
- Ovnbagte eller stegte jordskokker: som tilbehør til kød, fisk og fjerkræ.
- Sauterede jordskokker: vendt i smør med friske krydderurter.
- Rå jordskok: i tynde skiver eller revet i en salat, hvor den giver en frisk, nøddeagtig sprødhed.
- Jordskokkechips: tynde skiver, bagt helt sprøde.
Internationalt
I Frankrig bliver topinambour især brugt til velouté og purée. I Piemonte i Norditalien dypper man rå topinambur i bagna cauda, den varme dip med hvidløg og ansjoser. Og i Baden i det sydvestlige Tyskland bliver knoldene ligefrem destilleret til en brændevin, som også bærer navnet Topinambur.
I airfryeren
Airfryeren er som skabt til jordskokker, og jeg laver dem især på to måder: som sprøde jordskokker, halveret eller skåret i både, og som tynde jordskokkechips. Den cirkulerende varme giver en sprød skorpe, mens indersiden bliver blød og cremet.
Mine bedste greb: Skrub knoldene grundigt i stedet for at skrælle dem, skær dem i stykker af nogenlunde samme størrelse, og dup dem tørre, før du vender dem i lidt olie og salt. Fyld ikke kurven for meget, og ryst den et par gange undervejs. Hold godt øje med chipsene til sidst, for de tynde skiver går hurtigt fra gyldne til for mørke.
Sundhedsmæssige fordele
Næringsindhold
Rå jordskok giver 66 kcal pr. 100 g og består for størstedelen af vand. Blandt mineralerne er det især kalium, knolden bidrager med. Her er de vigtigste tal pr. 100 g rå jordskok:
- Vand: 82,1 g
- Kulhydrat: 14,1 g i alt, heraf 11,5 g tilgængeligt
- Kostfibre: 2,6 g
- Protein: 2,1 g
- Fedt: 0,6 g
- Kalium: 561 mg
- Fosfor: 72,3 mg
- Calcium: 28 mg
- Magnesium: 16 mg
Inulin – knoldens særlige kulhydrat
Det særlige ved jordskokken er det høje indhold af inulin. Hvor kartoflen oplagrer sin energi som stivelse, gør jordskokken det nemlig som inulin. Det er et kulhydrat, som kroppen ikke selv kan nedbryde, så i stedet bliver det omsat af bakterierne i tyktarmen.
Det er også forklaringen på, at jordskokker kan give luft i maven hos nogle – især i større mængder. Er du ikke vant til dem, så start med en mindre portion. Jordskok er i øvrigt ikke blandt de allergener, der skal mærkes efter EU’s regler.
Dyrkning
Vækstbetingelser
Jordskok er en af de nemmeste grøntsager at dyrke i en dansk køkkenhave. Planten er flerårig, tåler det danske klima uden problemer og bliver 2–3 meter høj. Den er ikke kræsen, men den har et par ønsker:
- Jord: Al slags havejord kan bruges, men let eller dybt bearbejdet jord er bedst.
- pH: Omkring 6,5.
- Næring: Kompost i jorden øger udbyttet.
- Placering: Et sted, hvor de høje planter ikke skygger for dine andre afgrøder – fx langs et hegn eller i den nordlige ende af køkkenhaven.
- Hårdførhed: Fuldt vinterhårdfør – knoldene kan overvintre i jorden.
Pas på, den breder sig
Jordskokken spreder sig let og er næsten umulig at slippe af med, fordi selv små knolde, der bliver glemt i jorden, skyder igen næste forår. Giv den derfor et fast hjørne af haven, hvor den gerne må stå i mange år.
Sådan dyrker du jordskok
Tid i alt: 5-6 måneder
- Vælg stedet
Vælg et fast sted i haven, hvor de høje planter ikke skygger for andre afgrøder.
- Forbered jorden
Løsn jorden godt, og bland kompost i, så knoldene får de bedste betingelser.
- Læg knoldene
Læg knoldene 15 cm dybt med ca. 40–45 cm afstand. Det bedste tidspunkt er april–maj.
- Pas planterne
Hold bedet fri for ukrudt, mens planterne er små, og vand i længere tørre perioder.
- Høst efter behov
Grav de første knolde op i september–november, og lad resten blive i jorden, så du kan høste efter behov hele vinteren.

Opbevaring
Bedst i jorden
Den bedste opbevaring er faktisk slet ingen: Lad knoldene blive i jorden vinteren igennem, og grav dem op, efterhånden som du skal bruge dem. Så er de altid friske. Et lag halm over bedet gør det lettere at grave i frostvejr.
Efter høst
Optagne jordskokker har en tynd skræl og tørrer hurtigere ind end kartofler, så de kræver lidt mere omsorg. Sådan holder du dem bedst:
- I køleskabet: i en plastpose i grøntsagsskuffen.
- I fugtigt sand: i en kasse et køligt sted, fx i kælderen.
- Mørkt og køligt: i lystætte kasser et køligt, tørt og frostfrit sted.
- Skårne knolde: læg dem i koldt vand med lidt citronsaft, så de ikke bliver brune.
- Tilberedt: jordskokkesuppe kan fryses i portioner.
Prøv denne opskrift
Jordskok og rösti er et perfekt makkerpar: Den revne knold giver en nøddeagtig sødme, og airfryerens tørre varme gør kanterne gyldne og sprøde. Prøv vores opskrift på Rösti i airfryer – sprød schweizisk kartoffelret på 20 minutter. Når jordskokkerne er i sæson, bytter jeg en del af kartoflerne ud med revet jordskok og presser massen godt fri for væde. Jeg beholder dog altid flest kartofler, for det er kartoflens stivelse, der binder röstien sammen – og den har jordskokken næsten ingen af.
Ofte stillede spørgsmål
Nej. Jordskokken er en knold, der vokser under jorden på en nær slægtning til solsikken, mens artiskokken er den uudsprungne blomsterknop fra en anden plante. Begge hører til kurvblomstfamilien, men de er to forskellige grøntsager med hver deres anvendelse.
Nej, det er ikke nødvendigt. Skrællen er tynd og kan spises, så en grundig skrubning er nok. Skræl dem kun, hvis du vil have en helt lys suppe eller purée, og læg skårne stykker i koldt vand med lidt citronsaft, så de ikke bliver brune.
Jordskokker indeholder meget inulin, et kulhydrat, som kroppen ikke selv kan nedbryde. I stedet bliver det omsat af bakterierne i tyktarmen, og det kan give luft i maven hos nogle, især i større mængder. Start med en mindre portion, hvis du ikke er vant til jordskokker.
Jordskokker er en efterårs- og vintergrøntsag. Høsten begynder i september–november, alt efter sort og plantetid, og fordi knoldene kan blive i jorden, kan de høstes friske efter behov hele vinteren.
Ja, og det er en af mine yndlingsmåder at tilberede dem på. Skrub knoldene, skær dem i både eller tynde skiver, vend dem i lidt olie og salt, og bag dem, til de er gyldne. Bådene bliver sprøde udenpå og cremede indeni, mens de tynde skiver bliver til sprøde chips.
Fakta om jordskok
| Felt | Værdi |
|---|---|
| Dansk navn | Jordskok |
| Latinsk navn | Helianthus tuberosus |
| Familie | Kurvblomstfamilien (Asteraceae); solsikkeslægten (Helianthus) |
| Plantetype | Flerårig plante med spiselige knolde |
| Oprindelse | Det østlige Nordamerika |
| Højde | 2–3 m |
| Hårdførhed | Fuldt vinterhårdfør |
| Jord | Al slags havejord, gerne let eller dybt bearbejdet; pH 6,5 |
| Så/plant | Knolde lægges 15 cm dybt, bedst i april–maj |
| Høst | Fra september–november og hele vinteren efter behov |
| Kalorier pr. 100 g | 66 kcal (rå) |
| Smag | Sødlig og nøddeagtig |
| Kulinarisk brug | Suppe, purée, ovnbagt, stegt, rå i salat og som chips i airfryer |
| Opbevaring | Bedst i jorden; optagne knolde i fugtigt sand eller i plastpose i køleskabet |