Persillerod

Persillerod er en af de rodfrugter, jeg altid har liggende i grøntsagsskuffen fra september og vinteren igennem. Den ligner en bleg gulerod, men smagen er noget helt andet: nøddeagtig, sødlig og med en tydelig persilleduft, der røber præcis hvilken familie den kommer fra. Botanisk hedder den Petroselinum crispum var. tuberosum, og den er ganske enkelt en rodform af den almindelige persille, vi ellers klipper blade af.

Reklame: Siden viser annoncer og indeholder reklamelinks (affiliate-links). Se vores annoncører her.

I mange danske køkkener lever persilleroden en stille tilværelse som suppeurt — en anonym pind i suppevisken sammen med porre, gulerod og selleri. Det synes jeg er synd. Roden kan langt mere end at give smag til en bouillon, og især i airfryeren viser den en sødme og en sprødhed, som kogning aldrig får frem.

Her får du hele historien om persilleroden: hvor den kommer fra, hvordan den smager, hvad den kan i køkkenet, hvordan du dyrker den i din egen have, og hvordan du opbevarer den, så den holder vinteren ud.

Forventet læsetid: 7 Minutter

Historie og oprindelse

En rod af persillen

Persilleroden er ikke en selvstændig art, men en varietet af almindelig persille, hvor forædlingen er gået efter roden i stedet for bladene. Derfor navnet Petroselinum crispum var. tuberosum. Den hører til skærmplantefamilien, Apiaceae, og har dermed gulerod, pastinak, selleri, dild og kørvel som nære slægtninge — et slægtskab man tydeligt kan smage sig frem til.

Dyrkningen hører hjemme i Nordeuropa, hvor persilleroden gennem generationer har været præcis dét, den nordiske køkkenhave havde brug for: en robust rod, der kunne blive i jorden eller i kulen langt hen på vinteren og give smag til supper og gryderetter, når der ellers ikke var meget grønt tilbage.

Sorter med aner tilbage til 1727

Persilleroden er ingen nymodens grøntsag. Der findes dokumenterede sorter helt tilbage fra 1727 og 1873, og det siger noget om, hvor solidt roden har været forankret i de nordeuropæiske køkkenhaver gennem århundreder.

Hamburg parsley og Wurzelpetersilie

Internationalt kender man persilleroden under navne, der peger direkte på dens dobbeltnatur. På engelsk hedder den Hamburg parsley, på tysk Wurzelpetersilie — bogstaveligt talt rodpersille. Begge navne minder om, at det er persille, vi har med at gøre, bare set fra jordoverfladen og nedefter.

Smag og aroma

Nød, sødme og persille

Smagen ligger et sted mellem pastinak og selleri, men med et helt tydeligt persillepræg oveni. Den er nøddeagtig og sødlig, og sødmen træder tydeligere frem, når roden har stået i jorden gennem de første kolde nætter i efteråret.

Rå mod tilberedt

Rå og fintrevet er persilleroden frisk og næsten peberagtig i kanten, med en sprødhed der klæder en vintersalat. Varmen ændrer den markant: kogning gør den blød og mild, mens stegning og airfryer koncentrerer sukkerstofferne og giver karamelliserede kanter og en dybere, ristet nøddesmag.

Toppen tæller også

Glem ikke bladene. Toppen på persilleroden kan bruges præcis som bredbladet persille — hakket over den færdige ret, rørt i en pesto eller kogt med i suppen sammen med roden. Det er en af de få grøntsager, hvor du reelt får to råvarer for pengene.

Kulinarisk anvendelse

Persilleroden er en af de mest anvendelige rodfrugter i vinterhalvåret, netop fordi den både kan bære smag og selv give smag.

I det danske køkken

Herhjemme er persilleroden først og fremmest kendt som suppeurt. Den er fast inventar i suppevisken sammen med porre, gulerod og selleri, hvor den giver den klassiske danske suppe sin runde, urteagtige bund. Men den fortjener også at stå alene på tallerkenen.

• Suppeurt: fast del af suppevisken i klassisk dansk suppe.
• Mos og puré: kogt og moset, gerne halvt om halvt med kartoffel.
• Stegt eller ovnbagt: i både eller tykke skiver som tilbehør til det meste kød.
• Rå i salat: fintrevet eller skåret i papirtynde skiver.
• Toppen: hakket og brugt som bredbladet persille.

Internationalt

I Tyskland er persilleroden en bærende del af Suppengrün, den færdigbundne buket af suppegrøntsager, der ryger i gryden, når der koges fond. I Polen er pietruszka korzeniowa uundværlig i rosół, den klare hønsesuppe, og roden går igen i mange øst- og centraleuropæiske supper. Skåret i små tern forsvinder den diskret ind i gryderetter, lasagne og chiliretter, hvor den giver fylde uden at melde sig som en selvstændig grøntsag.

I airfryeren

Airfryeren er efter min mening persillerodens bedste ven. Den tørre, cirkulerende varme trækker fugt ud af overfladen og koncentrerer sødmen, og fordi roden er slankere end en pastinak, bliver den hurtigt færdig. Skær den i både på tykkelse med en finger, vend dem i olie, salt og lidt timian, og lad dem få rigtig farve. Skallen kan sagtens blive på, hvis roden er skrubbet godt.

Sundhedsmæssige fordele

Et let vintervalg

Persilleroden er en mættende grøntsag, uden at være tung. Den leverer 55 kcal pr. 100 g, svarende til 232 kJ, og fedtindholdet er meget lavt. Det er især kostfibrene, der er værd at lægge mærke til.

• Energi: 55 kcal (232 kJ) pr. 100 g.
• Kostfiber: 4,3 g pr. 100 g.
• Protein: 2,3 g pr. 100 g.
• Kulhydrat: 8 g pr. 100 g.
• Fedt: 0,6 g pr. 100 g.

Fibre og mæthed

4,3 g kostfiber pr. 100 g er pænt for en rodfrugt, og fibrene er en stor del af forklaringen på, at en portion ovnbagt persillerod mætter bedre, end kalorietallet lader ane. Samtidig gør de 8 g kulhydrat pr. 100 g roden til et oplagt alternativ til kartoflen i en mos.

Vær opmærksom ved selleriallergi

Persilleroden hører til skærmplantefamilien, og det er værd at vide, hvis du har selleriallergi. Der er mulighed for krydsreaktion mellem planter i samme familie, så tag forbehold, hvis du serverer for gæster med kendt allergi over for selleri.

Dyrkning

Persillerod er taknemmelig at dyrke, men den kræver tålmodighed i starten. Frøene er notorisk langsomme til at spire, og det er den hyppigste grund til, at folk opgiver den efter første forsøg.

Såning og spiring

Den sås direkte på friland fra midt april og frem til omkring 1. juni, når jordtemperaturen er mindst 8-10 °C. Herefter skal du væbne dig med tålmodighed: spiretiden er op til 28 dage. Har du forspiret frøene eller lagt dem i blød natten over, kan du regne med omkring 14 dage i stedet.

Jord og vokseforhold

Roden står helst i sandmuld frem for lerjord, selvom lermuld godt kan lade sig gøre. En løs, dybt bearbejdet og stenfri jord giver de pæneste, lige rødder, og pH bør ligge omkring 6,5-7,5.

• Såning: direkte på friland, midt april til ca. 1. juni.
• Jordtemperatur: mindst 8-10 °C ved såning.
• Spiretid: op til 28 dage; ca. 14 dage ved forspiret eller udblødt frø.
• Jord: sandmuld foretrækkes frem for lerjord; lermuld er muligt.
• pH: ca. 6,5-7,5.
• Hårdførhed: tåler ikke frost — dæk bedet, eller tag rødderne op.

Høst og overvintring

Persilleroden er høstklar fra september og kan tages op hen over efteråret og vinteren. Den tåler ikke frost, så enten dækker du bedet, eller også tager du rødderne op, inden frosten sætter ind. Med et tykt lag blade over bedet kan den godt overvintre i jorden, og det er den nemmeste måde at have friske rødder til rådighed langt hen på vinteren.

Opbevaring

Som gulerødder

Persillerod opbevares grundlæggende som gulerødder. Det vigtigste er, at den står frostfrit og køligt, og at den ikke får lov at tørre ud. Sæsonen løber fra september til marts, og det er netop lagringen, der gør den lange sæson mulig.

Kule og sandkasser

Den klassiske metode er kulen eller kasser med let fugtigt sand. Rødderne lægges lagvis, så de ikke rører hinanden, og sandet holder på præcis den fugtighed, roden har brug for, uden at den rådner. Det er stadig den bedste måde at holde en større høst frisk gennem vinteren.

• Frostfrit: persilleroden tåler ikke frost, hverken i bedet eller på lageret.
• Kule eller sandkasse: læg rødderne lagvis i let fugtigt sand.
• Fjern toppen: skru bladene af inden lagring, så de ikke trækker fugt ud af roden.
• I køleskabet: pak roden ind, så den ikke tørrer ud.
• Sæson: september til marts, hvor roden er lagervare vinteren igennem.

Prøv denne opskrift

Persillerodens sødme kommer allerbedst frem, når den får tør varme og lidt fedtstof — præcis dét, en airfryer er bygget til. Skær roden i vifter sammen med gulerod og pastinak, så får du en tallerken vintergrøntsager med sprøde kanter og blødt indre. Prøv vores opskrift på Hasselback rodfrugter i airfryer – sprøde vifter med smør, hvidløg og friske urter, hvor persilleroden fungerer lige så godt som de øvrige rodfrugter i fadet.

Udstyr og produkter

Rodfrugter har brug for salt for at smage af noget. Saltet trækker sødmen frem og gør forskellen mellem kedeligt og uimodståeligt, og jeg krydrer altid mine persillerodsbåde, inden de ryger i kurven. Et grovkornet krydderisalt klarer det i ét greb: Kartoffelsalt Vestjyske Delikatesser er lavet til netop den slags rodfrugter og fungerer lige så godt på persillerod som på kartofler.

Ofte stillede spørgsmål

Fakta om persillerod

Felt	Værdi
Dansk navn	Persillerod
Latinsk navn	Petroselinum crispum var. tuberosum
Familie	Apiaceae (skærmplantefamilien)
Plantetype	Rodfrugt, rodform af almindelig persille
Hårdførhed	Tåler ikke frost; kan overvintre i jorden under et tykt lag blade
Jord	Sandmuld frem for lerjord, pH ca. 6,5-7,5
Så/plant	Direkte såning på friland, midt april til ca. 1. juni
Høst	September og hen over efteråret og vinteren
Sæson i Danmark	September til marts
Kalorier pr. 100 g	55 kcal (232 kJ)
Smag	Nøddeagtig og sødlig med tydelig persillearoma
Kulinarisk brug	Suppeurt, mos og puré, ovnbagt eller stegt, rå i salat
Opbevaring	Frostfrit i kule eller i kasser med let fugtigt sand

Tilbage til madleksikon