Beskrivelse
Fiskens bedste ven er Dildmayonnaise
Hvis der er én dressing, der hører hjemme i ethvert køkken med respekt for fisk, så er det en god dildmayonnaise. Kystfiskens variant er præcis, som den skal være: fed og cremet i konsistensen, men med den der friske, grønne smag af dild, der løfter smagsoplevelsen i stedet for at overdøve den.
Dild og fisk er et “match made in heaven”, og denne mayonnaise gør det nemt at få den klassiske smag uden selv at skulle stå og røre. Den har en fin balance mellem syre og fedme, hvilket er helt afgørende, når den serveres til fede fisk som laks eller sprøde, panerede fileter.
Jeg har den altid stående i køleskabet, for den kan bruges til utroligt meget.
Den redder den hurtige rugbrødsmad med en rest fisk, men den er også fin nok til at komme på bordet, når gæsterne skal have stjerneskud eller rejemadder.
Prøv Dildmayonnaise til vores luksus crab cakes:

Her bruger jeg dildmayonnaise:
- Som kronen på værket på et stjerneskud eller en rejemad.
- Som dip til sprøde fiskefileter eller fiskefrikadeller.
- Til koldrøget eller varmrøget laks (især på blinis).
- Vendt med kolde, kogte kartofler til en lynhurtig kold kartoffelsalat.
- I en sandwich med tunsalat eller æg.
Den er især god at vælge, hvis du vil have den perfekte dip til dit fiskebord, der smager af sommer og danske kyster.
Godt råd
Skal det være ekstra lækkert? Rør dildmayonnaisen op med en smule creme fraiche og lidt citronsaft. Det gør den lettere og mere dressing-agtig, hvilket passer perfekt til dampet fisk eller som dressing i en salat med rejer.




