Beskrivelse
En aristokratisk vinoplevelse – Barbaresco, når det er størst
Hvis Barolo er kongen af Piemonte, så er Barbaresco dronningen. Og når den kommer fra det historiske hus Pio Cesare, så ved du, at du har noget helt særligt i glasset. Jeg har altid haft en svaghed for Pio Cesare, fordi de nægter at gå på kompromis. De laver vin på den “gamle” måde, men med moderne præcision.

Reklame: Siden viser annoncer og indeholder reklamelinks (affiliate-links). Se vores annoncører her.
Denne 2019’er er en textbook-Barbaresco. Den er ikke tung og “marmelade-agtig”, men derimod rank, elegant og utrolig intens. Duften er nærmest parfumeret med noter af hybenroser, violer, lakridsrod, trøffel og modne, røde bær. I munden har den de klassiske faste tanniner, som gør den helt genial til mad, men med en finesse, som man sjældent finder i Barolo.
Jeg er vild med den, fordi det er en vin, man bliver ved med at huske. Den har en “kølig” elegance over sig, som gør den utrolig sofistikeret.
Det er den perfekte flaske at åbne, når man har god tid og godt selskab efter jagten:

Her nyder jeg Pio Cesare Barbaresco:
- Til andebryst eller stegt and – syren i vinen skærer igennem andefedtet på den mest elegante måde.
- Sammen med vildtretter, f.eks. fasan eller krondyr.
- Til en luksuriøs pastaret med friske trøfler eller karl johan svampe.
- Til fint kalvekød, hvor vinen ikke må overdøve kødet.
- Sammen med modne oste som Fontina eller Taleggio.
Min anbefaling: Denne vin kan leve i 20 år, men den smager også fantastisk nu. Giv den en tur på karaffel i 1-2 timer, så folder den hele “påfuglehalen” af dufte ud.
Godt råd
Server den endelig ikke for varmt! Ved 16-17 grader står frugten knivskarpt. Bliver den 22 grader, mister den sin berømte elegance.




