Knoldselleri er en af de mest oversete grøntsager i vinterens grøntsagsdisk – og en af mine absolutte favoritter, når dagene bliver korte. Den knudrede, lidt uskønne knold gemmer på en krydret, let nøddeagtig smag, der bliver rund og næsten sødlig, når den bages. Botanisk hedder den Apium graveolens var. rapaceum, og den er en dyrket form af selleri fra skærmplantefamilien.
Det, vi spiser, er roden og den nederste del af stænglen, der tilsammen er svulmet op til en fast knold med cremehvidt kød. Knoldselleri er i sæson om efteråret og vinteren: den høstes i november, før den hårde frost sætter ind, og kan derefter lagres i flere måneder.
Jeg bruger den til alt fra suppe og mos til sprøde fritter og tykke selleribøffer i airfryeren. Her får du historien, smagen, de klassiske retter, næringsindholdet, dyrkningen og mine bedste råd til opbevaring.
Anslået læsetid: 6 minutter
Historie og oprindelse
Fra bladselleri til knold
Knoldselleri er en dyrket form af selleri, hvis vilde form hører hjemme i Europa og Middelhavsområdet. Selleri var kendt allerede i oldtidens Egypten, Grækenland og Rom, men dengang blev planten dyrket som bladselleri for sine blade og stængler.
Knoldselleri som selvstændig kulturform dukker først op i 1700-tallet. Ved at udvælge planter med tykke, kødfulde rødder fremavlede man gradvist den store, runde knold, vi kender i dag.

Familie og slægtninge
Knoldselleri tilhører skærmplantefamilien (Apiaceae) sammen med blandt andet gulerod, pastinak, persille og dild. Blegselleri er samme art, men dyrket for de lange, saftige bladstilke i stedet for knolden – den har sit eget opslag her i Madleksikon.
Smag og aroma
Rå knoldselleri
Rå knoldselleri er sprød og saftig med en frisk, kraftig sellerismag og en krydret kant. Revet eller skåret i tynde strimler giver den friskhed til salater, og den tåler en kraftig dressing med sennep, citron eller mayonnaise.
Bagt, stegt og kogt
Når knoldselleri bliver varm, forandrer den sig markant. Den skarpe sellerinote træder i baggrunden, og frem kommer en mild, nøddeagtig og næsten sødlig smag. I airfryeren karamelliserer overfladen, så kanterne bliver gyldne og let ristede, mens kernen bliver blød og cremet.
Smagen spiller godt sammen med smør, timian, rosmarin, hvidløg, æble, valnødder, sennep og lagret ost – og knoldselleri er et oplagt tilbehør til vildt, svinekød og fisk.
Kulinarisk anvendelse
Knoldselleri er en arbejdshest i køkkenet. Den kan rives rå, koges til suppe, moses, bages hel eller skæres i skiver, stave og tern. Her er de klassikere, jeg selv vender tilbage til:
- Hønsekødssuppe: knoldselleri i suppeurterne giver dybde til suppe og fond.
- Waldorfsalat: revet knoldselleri med æble og valnødder.
- Sellerimos: cremet mos til vildt og efterårets gryderetter.
- Selleribøffer: tykke, panerede skiver med sprød skorpe.
- Céleri rémoulade: rå strimler i sennepsmayonnaise fra Frankrig.
- Sellerieschnitzel: den tyske udgave af en paneret selleriskive.
I det danske køkken
Herhjemme er knoldselleri først og fremmest en del af suppeurterne i klassisk suppe og fond, for eksempel hønsekødssuppe. Revet og rå giver den sprødhed til waldorfsalat, og om vinteren bliver den til cremet sellerimos eller panerede selleribøffer.
Internationalt
I Frankrig er céleri rémoulade en klassiker: rå strimler af knoldselleri vendt i sennepsmayonnaise. I Tyskland paneres skiverne til Sellerieschnitzel, og knolden er fast inventar i Suppengrün – suppebundtet med knoldselleri, gulerod, porre og persille.
I airfryeren
Airfryeren er som skabt til knoldselleri, fordi den tørre, cirkulerende varme giver gyldne, sprøde overflader uden friture. Jeg laver især tykke selleribøffer, som jeg pensler med smør og timian, sprøde tern som tilbehør, fritter som alternativ til kartofler og en mindre knold bagt hel, så den bliver blød og cremet indeni.
Mit vigtigste råd er at skære stykkerne i ensartet størrelse, vende dem i en smule olie og fordele dem i et enkelt lag. Ryst kurven et par gange undervejs. Knoldselleri indeholder meget vand, og dampen skal kunne slippe væk – ellers bliver stykkerne bløde i stedet for sprøde.
Sådan skræller du knolden
Skær top og rodende af, så knolden står stabilt, og skær skrællen af oppefra og ned med en skarp kniv. Den knudrede bund med de mange små rødder skal skæres godt væk, fordi der ofte gemmer sig jord i folderne. Skyl knolden, og pensl snitfladerne med citronsaft, hvis den skal vente – den bliver hurtigt brun.
Sundhedsmæssige fordele
En let grøntsag med fibre
Rå knoldselleri giver kun 22 kcal (91 kJ) pr. 100 g, og 93 g af de 100 g er vand. Den giver altså fylde på tallerkenen uden at tynge energiregnskabet, og kostfibrene gør den til et godt bidrag til dagens grønt.
Næringsindhold pr. 100 g
Sådan ser næringsindholdet ud i 100 g rå knoldselleri:
- Energi: 91 kJ (22 kcal)
- Vand: 93 g
- Protein: 1,3 g
- Fedt: 0 g
- Kulhydrat: 2,5 g
- Kostfibre: 3 g
- Kalium: 485 mg
- Fosfor: 65 mg
- Calcium: 36 mg
- Magnesium: 14 mg
Kaliumindholdet er værd at bemærke: kalium bidrager til normal muskelfunktion og til at opretholde et normalt blodtryk. Knoldselleri er dog ingen mirakelkur – den gør mest gavn som en del af en varieret kost med masser af grønt.
Selleri er et allergen
Selleri, også knoldselleri, er et af de allergener, der skal mærkes i EU. Selleriallergi kan krydsreagere med birke- og gråbynkepollen. Mærker du kløe i munden efter rå selleri, så tal med din læge. Tjek altid ingredienslisten på bouillon, krydderiblandinger og færdigretter, hvis du er allergisk.
Dyrkning
Vækstbetingelser
Knoldselleri kræver tålmodighed. Den har en lang vækstsæson og skal have et forspring indendørs, før den kan komme ud i haven. Til gengæld får du knolde, der kan lagres i flere måneder.
- Lys: et godt, solrigt sted.
- Jord: dyb, kompostrig jord med jævn fugtighed.
- Næring: selleri har behov for natrium, magnesium, mangan og bor.
- Forkultivering: lyst og lunt, helst omkring 17 °C og ikke under 13 °C.
- Frost: planten tåler ikke frost og skal beskyttes eller tages op før hård frost.
Sorter
Der findes mange sorter af knoldselleri. Kendte sorter er blandt andre Mentor, Monarch, Prager Riesen, Alabaster, Balder, Snehvide, Roem van Zwijndrecht og Cesar.
Sådan dyrker du knoldselleri
Tid i alt: 8-9 måneder
- Forkultivér indendørs
Så frøene indendørs senest 1. marts, gerne i februar, og stil dem lyst og lunt – helst omkring 17 °C og ikke under 13 °C.
- Prikl ud og afhærd
Prikl de små planter ud i potter, og vænn dem gradvist til udeklimaet, før de plantes ud.
- Plant ud
Plant ud fra midt i maj til først i juni på et solrigt sted i dyb, kompostrig jord.
- Vand og plej
Hold jorden jævnt fugtig hele sommeren, og sørg for, at planterne får næring nok.
- Høst og opbevar
Tag knoldene op i november, før hård frost, og opbevar dem frostfrit i kasser med sand.

Opbevaring
I køkkenet
Knoldselleri skal opbevares køligt. En hel knold har det bedst løst indpakket i grøntsagsskuffen i køleskabet, så den ikke tørrer ud. Når den først er skåret, bliver snitfladen hurtigt brun, så dæk den til eller pensl den med citronsaft, og brug resten inden for få dage.
Vinterlager og fryser
Har du selv dyrket knoldselleri, kan knoldene lægges i kasser med sand et frostfrit sted, hvor de holder sig i flere måneder. Til fryseren skærer jeg knolden i tern, blancherer dem kort og fryser dem i portionsposer.
- Hel knold: køligt, fx i grøntsagsskuffen.
- Skåret knold: dæk snitfladen, og brug den inden for få dage.
- Vinterlager: i kasser med sand et frostfrit sted.
- Fryser: blancherede tern til suppe, gryderetter og mos – ikke til salat.
Prøv denne opskrift
Knoldselleri bliver naturligt cremet, når den tilberedes, og derfor er den en perfekt base i en grøn postej. Prøv vores opskrift på Selleripostej i airfryer – cremet vegetarisk postej på 65 minutter, hvor knolden er hovedingrediensen i en postej, der bages direkte i airfryeren. Jeg vælger altid en tung, fast knold uden bløde pletter, fordi den giver den mest fyldige og nøddeagtige smag. Postejen serverer jeg lun på groft rugbrød med syltede rødbeder, præcis som en klassisk leverpostej.
Ofte stillede spørgsmål
Ja. Rå knoldselleri er sprød og har en frisk, kraftig sellerismag. Riv den groft eller skær den i tynde strimler til salater som waldorfsalat og céleri rémoulade, og vend den straks i dressing eller citronsaft, så den ikke bliver brun.
Skær den skrællede knold i skiver, stave eller tern i ensartet størrelse, og vend dem i en smule olie, salt og krydderier. Bag dem i et enkelt lag ved høj varme, og ryst kurven et par gange undervejs, til stykkerne er gyldne udenpå og møre indeni.
Ja. Skræl knolden, skær den i tern, blancher dem kort, og frys dem i portionsposer. Frossen knoldselleri mister sin sprødhed, så den er bedst i suppe, gryderetter og mos – ikke i salater.
Ja. Selleri, også knoldselleri, er et af de allergener, der skal mærkes i EU. Selleriallergi kan krydsreagere med birke- og gråbynkepollen, så pollenallergikere bør være opmærksomme.
De er samme art, men dyrket for forskellige dele af planten. Knoldselleri dyrkes for knolden, som er roden og den nederste del af stænglen, mens blegselleri dyrkes for de saftige bladstilke. Knoldselleri har en mere nøddeagtig smag og egner sig bedst til at bage, koge og mose.
Fakta om knoldselleri
| Felt | Værdi |
|---|---|
| Dansk navn | Knoldselleri |
| Latinsk navn | Apium graveolens var. rapaceum |
| Familie | Skærmplantefamilien (Apiaceae) |
| Plantetype | Knoldgrøntsag, hvor roden og den nederste del af stænglen danner en knold |
| Hårdførhed | Tåler ikke frost |
| Lys | Godt solrigt sted |
| Jord | Dyb, kompostrig jord med jævn fugtighed |
| Så/plant | Forkultiveres indendørs senest 1. marts; udplantes fra midt i maj til først i juni |
| Høst | November, før hård frost |
| Sæson | Efterår og vinter |
| Kalorier pr. 100 g | 22 kcal (rå) |
| Smag | Krydret og let nøddeagtig; mild og sødlig, når den bages |
| Kulinarisk brug | Suppeurter, waldorfsalat, sellerimos, selleribøffer, céleri rémoulade og fritter |
| Opbevaring | Køligt; vinterlager i kasser med sand et frostfrit sted |
| Allergen | Ja, selleri skal mærkes som allergen i EU |