Majroen er en af de mest undervurderede rodfrugter i det nordiske køkken. Den lille, runde roe – på latin Brassica rapa subsp. rapa – er sprød og saftig som rå og bliver sød, mild og blød, når den får varme. Du kender den måske også som haveroe eller hvidroe, og den bliver tit forvekslet med kålroen, selv om det er to forskellige planter.
Jeg elsker majroer, fordi de er så nemme. De vokser hurtigt, høstes små og får gyldne kanter i airfryeren uden besvær. Glaserede majroer med smør og honning er et af mine faste tilbehør til and og lam, og rå majroer i tynde skiver giver enhver salat friskhed og sprødhed.
Anslået læsetid: 7 minutter
Historie og oprindelse
Fra Centralasien til resten af verden
Majroen er en ældgammel kulturplante. Den blev domesticeret i Centralasien for flere tusinde år siden, og det er stadig her, man finder de genetisk mest varierede sorter – et tegn på, at det var her, det hele begyndte.
Derfra bredte majroen sig både mod vest til Europa og mod øst til Østasien. I den hellenistiske og romerske verden blev den en vigtig fødevare, og senest år 700 e.Kr. var den nået helt til Japan.

Majroe er ikke det samme som kålroe
Majroe og kålroe bliver ofte blandet sammen, men de er to forskellige arter. Majroen hører til Brassica rapa, mens kålroen er Brassica napus – en art, der er opstået ved en krydsning mellem kål og majroe. På engelsk hedder majroen turnip, mens kålroen kaldes swede eller rutabaga.
I køkkenet mærker du forskellen: Majroen er mindre, mildere og mere saftig og har som regel hvidt kød, mens kålroen er stor og fast og typisk har gult kød. Kinakål og pak choi hører i øvrigt til samme art som majroen.
Smag og aroma
Mild, sødlig og en anelse skarp
En frisk majroe smager mildt og let sødligt med en svag, peberagtig kant, der minder lidt om radise – bare langt blidere. Den skarpe tone kommer fra de svovlholdige stoffer, der er typiske for korsblomstfamilien, og som også giver sennep og peberrod deres bid.
Når majroen får varme, skifter den karakter. Skarpheden aftager, og sødmen træder frem. Ristet i airfryeren får den karamelliserede kanter og en blød, nøddeagtig smag, mens dampede majroer bliver milde og næsten smøragtige.
Små roer smager bedst
De små, unge roer er sprøde, saftige og søde, mens store roer bliver kraftigere i smagen og kan blive træede. Derfor høstes forårsroerne helt små, når de er 5–6 cm i diameter, mens efterårsroerne gerne må blive op til 10 cm, når de skal bruges i varm mad.
Kendte sorter er blandt andre de hvide ‘Snowball’ og ‘Tokyo Cross’, den klassiske ‘Purple Top White Globe’ med lilla top og hvid bund og ‘Goldball’, som har gult kød.
Kulinarisk anvendelse
I det danske køkken
Herhjemme spiser man de små roer rå i salat, helst når de er 5–7 cm store. Dampede majroer er en fin garniture, og de lidt større roer passer perfekt i sammenkogte retter og anden varm mad.
Selv laver jeg dem oftest glaserede. Jeg rister eller koger majroerne møre, vender dem i smør med en smule honning og lidt salt og lader glasuren blive blank. De passer især godt til and og lam, hvor den milde sødme spiller flot sammen med det kraftige kød.
Internationalt
I Frankrig er glaserede majroer, navets glacés, en klassisk garniture, og retten canard aux navets – and med majroer – viser, hvor godt de to passer sammen. I Japan er de små, hvide roer populære, også syltede, og i Mellemøsten sylter man majroer sammen med lidt rødbede, så de bliver lyserøde.
I de sydøstlige stater i USA er majroeblade, turnip greens, et almindeligt tilbehør, især sent på efteråret og om vinteren – og allerede før borgerkrigen kogte man dem i sydstaterne med et stykke saltet flæsk.
I airfryeren
Airfryeren er som skabt til majroer. Den tørre, cirkulerende varme giver dem let karamelliserede kanter, mens indersiden bliver blød. Halvér de små forårsroer, og skær de større efterårsroer i lige store både. Vend dem i lidt olie og salt, og ryst kurven undervejs. De er færdige, når en kniv glider let igennem, og kanterne er gyldne.
Klassiske retter med majroer
- Glaserede majroer: blanke, søde og et klassisk tilbehør til and.
- Canard aux navets: fransk and med majroer.
- Ristede majroer: med timian og hvidløg, lige fra airfryeren.
- Syltede majroer: lyserøde med rødbede, som i Mellemøsten.
- Turnip greens: kogte majroeblade med saltet flæsk fra de amerikanske sydstater.
Sundhedsmæssige fordele
En let rodfrugt med masser af vand
Majroen er en let rodfrugt. Kogt indeholder den 22 kcal pr. 100 g, og langt det meste af vægten er vand.
Den bidrager også med kostfibre, C-vitamin, kalium og calcium. Majroen er ingen mirakelkur, men den er en nem måde at få mere grønt på tallerkenen – for eksempel i stedet for en del af kartoflerne.
Næringsindhold pr. 100 g kogt majroe
- Energi: 22 kcal
- Vand: 93,6 g
- Kulhydrat: 5,1 g, heraf sukkerarter 3,0 g
- Kostfibre: 2,0 g
- Protein: 0,7 g
- Fedt: 0,1 g
- C-vitamin: 11,6 mg
- Kalium: 177 mg
- Calcium: 33 mg
Dyrkning
To sæsoner om året
Majroen giver dig to sæsoner i køkkenhaven: en forårsafgrøde, hvor roerne høstes helt små, og en efterårsafgrøde, hvor de må blive lidt større. Roerne er klar til høst 70–80 dage efter såning.
Vil du have friske roer i længere tid, kan du så i flere hold. Første hold sår du, så snart jorden er bekvem sidst i marts eller først i april, og andet hold 2–3 uger senere, omkring midt i april. Om sommeren sår du et hold omkring 20. juli og et nyt 10–14 dage senere.
Vækstbetingelser
- Klima: majroen foretrækker køligt vejr – derfor sår man om foråret og igen midt på sommeren.
- Vand: masser af fugtighed hele sæsonen – tør jord giver træede og skarpe roer.
- Frost: majroen tåler ikke frost, så efterårsroerne skal op i tide.
- Plads: tynd ud, så hver roe har plads til at vokse sig rund.
Sådan dyrker du majroer
Tid i alt: 70-80 dage
- Forbered bedet
Løsn jorden godt, og vælg et sted, hvor du nemt kan holde den fugtig. Majroen kræver masser af fugtighed.
- Så frøene
Så forårsholdet, så snart jorden er bekvem sidst i marts eller først i april, og efterårsholdet omkring 20. juli. Så tyndt i rækker.
- Vand og tynd ud
Hold jorden jævnt fugtig, og tynd ud, så roerne får plads. Så gerne et nyt hold lidt senere, så du kan høste løbende.
- Høst
Høst 70–80 dage efter såning, mens roerne er unge og 4–10 cm. Forårsroerne tages helt små, og efterårsroerne skal op, før frosten kommer.

Opbevaring
I køleskabet
Det vigtigste, når du har høstet eller købt majroer, er at skære toppen af. Bladene bliver ved med at trække fugt ud af roen, og så bliver den hurtigt blød. Læg derefter roerne i en pose i grøntsagsskuffen, og brug de sarte forårsroer først.
I sand og i fryseren
Har du selv dyrket majroer, kan du gøre som i gamle dage og gemme dem i en kasse med sand til senere forbrug – køligt og frostfrit. Vil du fryse dem, så skær dem i tern, og blanchér dem kort først. De bliver bløde efter optøning og passer bedst i supper og gryderetter.
Mine bedste opbevaringstips
- Vælg faste roer: en frisk majroe er fast og tung med glat skræl.
- Gem bladene for sig: de holder kortere tid end roen og kan svitses som spinat.
- Skyl dem lige før brug: fugt under opbevaring får roerne til at rådne hurtigere.
Prøv denne opskrift
Når majroerne er i sæson, ryger de altid med i en portion ristede rodfrugter hos mig. Prøv vores opskrift på Rodfrugter i airfryer – jeg bytter en del af rodfrugterne ud med majroer, fordi deres milde sødme kommer helt frem i airfryerens tørre varme. Jeg skærer majroerne i samme størrelse som de andre rodfrugter og vender det hele i en klat smør og lidt honning til sidst. Det giver det perfekte tilbehør til and eller lam.
Ofte stillede spørgsmål
Majroen, Brassica rapa, er lille, mild og saftig og har som regel hvidt kød. Kålroen er en anden art, Brassica napus, der er opstået ved en krydsning mellem kål og majroe. Den bliver større og fastere og har typisk gult kød.
Majroen har to sæsoner. Forårsafgrøden sås sidst i marts til midt i april og høstes helt små, mens efterårsafgrøden sås fra omkring 20. juli. Roerne er klar til høst 70–80 dage efter såning.
Ja. Små, unge majroer er sprøde, saftige og milde og er dejlige rå i salat, helst når de er 5–7 cm store. Skær dem i tynde skiver, eller riv dem groft.
Små, unge majroer behøver du ikke at skrælle – skrub dem bare rene. Større efterårsroer har en tykkere skræl, så dem skræller jeg, før de skal i gryden eller i airfryeren.
Halvér de små roer, og skær de store i både. Vend dem i lidt olie og salt, og bag dem, til kanterne er gyldne, og en kniv glider let igennem. Ryst kurven undervejs.
Fakta om majroe
| Felt | Værdi |
|---|---|
| Dansk navn | Majroe (også kaldet haveroe eller hvidroe) |
| Latinsk navn | Brassica rapa subsp. rapa |
| Familie | Korsblomstfamilien (Brassicaceae) |
| Plantetype | Toårig plante, der dyrkes som etårig rodfrugt |
| Hårdførhed | Tåler ikke frost; foretrækker køligt klima |
| Jord | Skal holdes fugtig – majroen kræver masser af fugtighed |
| Så/plant | Forår: sidst i marts–midt i april. Efterår: fra ca. 20. juli |
| Blomstring/Høst | Høst 70–80 dage efter såning, ved 4–10 cm |
| Kalorier pr. 100 g | 22 kcal (kogt) |
| Smag | Mild og let sødlig med en svag, peberagtig kant |
| Kulinarisk brug | Rå i salat, dampet, glaseret, ristet i airfryer og i sammenkogte retter |
| Opbevaring | Uden top i grøntsagsskuffen; efterårsroer kan gemmes i sand |