Spidskål er en af mine yndlingskål. Den er en tidlig og mild hovedkål med et kegleformet hoved og løse, sprøde blade, og den er så mør, at den er lige så god rå i en salat som dampet, stegt eller bagt. Hvor hvidkål kan være kraftig og fast, er spidskål let, frisk og en anelse sødlig.
Botanisk hedder spidskål Brassica oleracea var. capitata, og den er nært beslægtet med hvidkål og rødkål, som begge har deres eget opslag her i leksikonet. Alle tre hører til korsblomstfamilien. Ud over den klassiske lysegrønne spidskål findes der også rød spidskål, som giver flot farve i både salater og bagte retter.
I airfryeren er spidskål helt oplagt. Skåret i kvarte får bladene sprøde, gyldne kanter, mens kernen bliver mør og saftig. Her i opslaget får du alt fra oprindelse og smag til dyrkning og opbevaring.
Anslået læsetid: 6 minutter
Historie og oprindelse
En af fire hovedkål
Spidskål er en af fire typer hovedkål, som alle er udviklet af havekål: hvidkål, rødkål, savoykål og spidskål. Det, der adskiller spidskålen fra de andre, er formen. Hvor hvidkål, rødkål og savoykål danner et rundt hoved, samler spidskålens blade sig i en spids kegle, hvor de sidder løsere omkring hinanden.
Havekål nedstammer fra vild kål, der vokser på kystklipper i Vest- og Sydeuropa. Gennem lang tids udvælgelse er den samme art blevet til en hel familie af grøntsager – fra hovedkål til blomkål, broccoli, grønkål, rosenkål og kålrabi. Derfor minder de så meget om hinanden i smag og duft.

Grøn og rød spidskål
Den mest almindelige spidskål er lysegrøn, men rød spidskål har samme spidse form og en dyb, lilla farve. Blandt sorterne finder du fx ‘Erstling’. I køkkenet bruger du de to typer på samme måde, og den røde er oplagt, når du vil have farve i en rå salat.
Smag og aroma
Mild og let sødlig
Spidskål smager mildt og friskt med en let sødme og kun en svag kålsmag. Bladene er tynde og sprøde, så rå spidskål føles saftig og knasende.
Når kålen får varme
Varme gør spidskål mørere og sødere. Dampet eller vendt i smør bliver den blød og rund i smagen, mens tør, høj varme – på grill, i ovn eller i airfryer – giver ristede, nøddeagtige toner i de brunede kanter.
Giv den aldrig for lang tid. Spidskål bliver hurtigt mør, og lang kogning trækker den svovlagtige duft frem, som mange forbinder med overkogt kål.
Kulinarisk anvendelse
I det danske køkken
I Danmark bruger vi spidskål både rå og varm. Her er de retter, jeg oftest laver:
- Rå spidskålssalat: fintsnittet kål med fx æble eller citrus og en frisk dressing.
- Smørdampet spidskål: hurtigt tilbehør til frikadeller, kylling og fisk.
- Stuvet spidskål: cremet klassiker til frikadeller – mildere og hurtigere at lave end stuvet hvidkål.
- Grillet eller bagt spidskål: kvarte eller både med sprøde kanter fra grill, ovn eller airfryer.
Internationalt
I Tyskland er Rahmspitzkohl – spidskål i flødesauce – en klassisk måde at servere kålen på. I Storbritannien er forkullet eller grillet spidskål i både med smør blevet en moderne restaurantret, og i det asiatiske køkken ryger kålen i wokken med hvidløg, ingefær og soja. De tynde blade skal kun have et kort, hedt sving, så de bevarer lidt bid.
I airfryeren
Her viser spidskål for alvor, hvad den kan. Jeg skærer hovedet i kvarte på langs og lader stokken sidde, så bladene holder sammen. Snitfladerne pensles med olie eller smeltet smør og drysses med salt og peber, og så kommer kvartene i kurven med god plads imellem.
Bag dem ved høj varme, til kanterne er brune og sprøde, og kernen er mør, når du stikker en kniv ind ved stokken. Vend dem gerne undervejs. Jeg serverer dem med et skvæt citron, revet parmesan eller en kold yoghurtdressing – og så er spidskålen pludselig hovedpersonen på tallerkenen.
Sundhedsmæssige fordele
Næringsindhold
Spidskål er en let grøntsag med 27 kcal pr. 100 g og et højt vandindhold, og samtidig er den rig på C-vitamin og K-vitamin. Tallene herunder gælder for 100 g rå spidskål:
- Energi: 27 kcal
- Vand: 91,9 g
- Protein: 2,1 g
- Fedt: 0,3 g
- Kulhydrat, total: 4,9 g (heraf tilgængelig 3 g)
- Kostfibre: 1,9 g
- C-vitamin: 66 mg
- K-vitamin: 170 µg
- Folat: 73 µg
- B6-vitamin: 0,15 mg
Bevar C-vitaminet
Med 66 mg C-vitamin pr. 100 g bidrager rå spidskål godt til dagens indtag. C-vitamin tåler dog ikke lang kogning, så vil du bevare mest muligt, er en rå salat eller en kort tilberedning det bedste valg. Kostfibrene giver samtidig fylde og mæthed i måltidet.
Godt at vide
Spidskål er ikke blandt de mærkningspligtige allergener i EU. Får du blodfortyndende behandling med K-vitamin-antagonister som warfarin (Marevan), er det værd at vide, at kålen indeholder 170 µg K-vitamin pr. 100 g. Hold derfor dit indtag nogenlunde stabilt, og tal med din læge, hvis du vil ændre kosten markant. Som andre kål kan spidskål også give luft i maven.
Dyrkning
Vækstbetingelser
Spidskål er en tidlig hovedkål og en taknemmelig plante i køkkenhaven. Den trives bedst under disse forhold:
- Lys: en solrig, åben placering.
- Jord: god, lermuldet jord med pH 6,5–7,5.
- Gødning: omsat kompost og en håndfuld dolomitkalk i plantehullet.
- Vand: jævn vanding, især i juli, hvor hovedet dannes.
- Sædskifte: 4–6 år, før der igen dyrkes kål på samme sted, så du undgår kålbrok.
Så og plant
Spidskål kan både forkultiveres og sås direkte på friland. Sådan kommer du fra frø til færdigt hoved:
Tid i alt: 3-4 måneder
- Forbered jorden
Vælg et solrigt bed med god, lermuldet jord, og bland omsat kompost og en håndfuld dolomitkalk i plantehullet.
- Så frøene
Forkultivér i drivhus eller på en bænk fra sidst i marts til først i april, eller så direkte på friland fra midt i april med 3-4 frø pr. blivende plante.
- Plant ud
Plant de forkultiverede planter ud, når de har 3-4 blivende blade. Ved direkte såning lader du den kraftigste plante stå.
- Vand og plej
Vand jævnt, især i juli, hvor hovedet dannes, og dæk gerne bedet med fiberdug, som holder kållarverne væk.
- Høst
Skær hovedet af ved foden, når det har fået sin spidse form og føles fast.

Overvintring
Spidskål kan også sås i august og overvintre som unge planter. Så kan du høste omkring 1. maj i drivhus og 1. juni på friland. Regn med, at omkring 30 % af planterne går til i løbet af vinteren, og læg fiberdug over fra marts – den giver et lunere klima og beskytter mod kållarver.
Opbevaring
I køleskabet
Spidskål holder sig bedst køligt i køleskabet. Fordi bladene sidder løsere end på hvidkål, holder den sig kortere tid, så brug den, mens den er frisk og sprød. Mine bedste tips:
- Hele hoveder: i en pose i køleskabets grøntsagsskuffe, så bladene ikke tørrer ud.
- Halve hoveder: pak snitfladen tæt ind, og brug resten hurtigt.
- Snittet kål: snit først kålen lige før brug, så den bevarer sprødheden.
- Slatne yderblade: pil dem af – bladene indenunder er ofte stadig sprøde.
Sådan vælger du en god spidskål
Vælg et hoved, der føles tungt i forhold til størrelsen, med friske, blanke blade uden brune pletter. Snitfladen ved stokken skal se lys og frisk ud – er den tør og brun, har kålen ligget længe.
Prøv denne opskrift
Fyldet i forårsruller bygger klassisk på fintsnittet kål, og her er spidskål mit foretrukne valg: de tynde blade falder hurtigt sammen og bliver saftige uden at blive vandede. Prøv vores opskrift på Hjemmelavede forårsruller i airfryer – jeg snitter spidskålen helt fint og lader den lige falde sammen på panden, før den kommer i rullerne. Så bliver fyldet mildt og sødligt, mens airfryeren sørger for den sprøde skal.
Ofte stillede spørgsmål
Begge er hovedkål af samme art, men spidskål har et kegleformet hoved med løsere og tyndere blade. Den er mildere og mørere end hvidkål, så den egner sig godt rå og skal kun have kort tid ved tilberedning.
Ja. Spidskål er mild og sprød og oplagt rå i en salat. Snit den fint, og vend den med fx æble eller citrus og en frisk dressing.
Skær hovedet i kvarte på langs, og lad stokken sidde, så bladene holder sammen. Pensl med olie eller smør, krydr med salt og peber, og bag ved høj varme, til kanterne er brune og sprøde, og kernen er mør.
Opbevar spidskål køligt i køleskabet, gerne i en pose. Den holder sig kortere end hvidkål, fordi bladene sidder løsere, så brug den, mens den er frisk og sprød.
Rå spidskål indeholder 27 kcal pr. 100 g. Kålen består for størstedelen af vand og er samtidig rig på C-vitamin og K-vitamin.
Fakta om spidskål
| Felt | Værdi |
|---|---|
| Dansk navn | Spidskål |
| Latinsk navn | Brassica oleracea var. capitata |
| Familie | Brassicaceae (korsblomstfamilien) |
| Plantetype | Hovedkål – en af fire hovedkåltyper af havekål |
| Varianter | Grøn og rød spidskål; sort fx ‘Erstling’ |
| Hårdførhed | Unge planter kan overvintre; fiberdug fra marts giver et lunere klima |
| Lys | Solrig, åben placering |
| Jord | God, lermuldet jord med pH 6,5–7,5 |
| Så/plant | Forkultivering sidst i marts til først i april; direkte såning på friland fra midt i april |
| Høst | Hovedet dannes i juli; overvintrede planter omkring 1. maj i drivhus og 1. juni på friland |
| Kalorier pr. 100 g | 27 kcal (rå) |
| Smag | Mild, frisk og let sødlig |
| Kulinarisk brug | Rå salat, smørdampet eller stuvet, grillet eller bagt i både, wokretter |
| Opbevaring | Køligt i køleskabet i en pose; holder sig kortere end hvidkål |