Spinat er en af de grøntsager, jeg altid har på lager – frossen hele året og frisk, når foråret melder sig. Den fuldvoksne spinat, Spinacia oleracea, har større og kraftigere blade end babyspinat, og den er skabt til at blive tilberedt: stuvet i fløde, foldet ind i en tærte eller vendt i en pastaret i sidste øjeblik.
Det, der overrasker de fleste første gang, er, hvor meget spinat falder sammen. En stor bunke friske blade bliver til en lille håndfuld på panden, fordi bladene for det meste består af vand. Derfor køber jeg altid mere, end jeg tror, jeg skal bruge – eller jeg tager frossen spinat, som allerede er klappet sammen.
I dette opslag kan du læse om spinatens vej fra Persien til de danske køkkenhaver, hvordan den smager, hvad den indeholder, og hvordan du dyrker og opbevarer den. Opslaget handler om den fuldvoksne spinat – babyspinat, de små, spæde blade til salat, er en anden sag.
Anslået læsetid: 7 minutter
Historie og oprindelse
Fra Persien til Europa
To vilde spinatarter vokser i Sydvestasien, og den dyrkede spinat stammer fra Persien. Det var araberne, der bragte spinaten med til Spanien, og derfra bredte den sig i 1500-tallet til blandt andet England og Frankrig.
Botanisk hører spinat til amarantfamilien (Amaranthaceae), hvor den er i familie med blandt andet rødbede og quinoa. Tidligere blev den henført til salturtfamilien, og det er den placering, du møder i mange ældre havebøger.

Spinat i Danmark
Herhjemme fik spinaten først større udbredelse i det 20. århundrede. I dag dyrkes den over store dele af den tempererede zone, og i Danmark er den først og fremmest en forårsgrøntsag, der er bedst fra marts til maj.
Jeg synes, det er sjovt, at en grøntsag med så lang en rejse bag sig er blevet så hjemmevant. Stuvet spinat med æg eller fisk føles i dag lige så dansk som nye kartofler med persille.
Smag og aroma
Mild med en mineralsk kant
Frisk spinat smager mildt, grønt og let jordagtigt med en svag, mineralsk kant. De fuldvoksne blade har mere smag og mere bid end babyspinat, og når spinaten er helt frisk, giver stilkene en let sprødhed.
Mange kender den lidt ru, nærmest pelsede fornemmelse på tænderne efter et måltid med spinat. Den skyldes oxalsyren i bladene og er helt harmløs.
Gode smagsmakkere
Når spinaten bliver varm, bliver smagen blødere og rundere. Den elsker fedt og syre: smør, fløde, olivenolie, feta og parmesan på den ene side og citron på den anden. Hvidløg og revet muskatnød er klassikere – for mig hører muskatnødden uløseligt sammen med stuvet spinat.
Spinat spiller også godt sammen med æg, laks, kylling og kartofler, og den kan bære kraftige krydderier som spidskommen, garam masala og chili. Derfor passer den lige så godt i en indisk karry som i en dansk tærte.
Kulinarisk anvendelse
Spinat er en af de mest alsidige bladgrøntsager, fordi den både kan spille hovedrollen og give et grønt løft i baggrunden. Frisk spinat bruger jeg, når bladene skal kunne ses og smages, og frossen spinat, når den skal i fyld, tærter og stuvninger.
I det danske køkken
Stuvet spinat er den danske klassiker: Spinaten stuves i fløde, krydres med salt, peber og muskatnød og serveres til fisk, æg eller skinke. Gratineret spinat med ost er en anden gammel favorit, og mange bruger også bare spinaten kogt, dampet eller pureret som tilbehør.
Internationalt
Ude i verden møder du spinaten i alt fra græske filodejstærter til indiske gryderetter. Står der à la florentine på menukortet, betyder det typisk, at retten serveres med spinat – æg florentine er det mest kendte eksempel. Her er klassikerne med spinat, både herhjemme og ude i verden:
- Stuvet spinat: spinat stuvet i fløde med muskatnød.
- Gratineret spinat: spinat med ost, bagt til en gylden overflade.
- Spanakopita: græsk filodejstærte med spinat og feta.
- Palak paneer: indisk ret med spinat og den friske ost paneer.
- Æg florentine: pocherede æg på en bund af spinat.
- Pasta med spinat: i lasagne, cannelloni eller en cremet pastasauce.
I airfryeren
I airfryeren skal du tænke spinat som fyld frem for løse blade. Lette, tørre blade kan blive blæst rundt af blæseren, så jeg bruger spinaten i tærter, filodejsretter, æggemuffins og gratiner, hvor den ligger godt fast.
Det vigtigste greb gælder frossen spinat: Tø den op, og pres så meget vand ud, som du kan, før den kommer i fyldet. Ellers damper vandet ud under bagningen, og bunden bliver blød i stedet for sprød. Frisk spinat lader jeg falde sammen på en varm pande først og presser den på samme måde.
Sundhedsmæssige fordele
Spinat er en let grøntsag: 100 g rå spinat giver 26 kcal og indeholder 91,7 g vand. Til gengæld får du en god portion næringsstoffer med – især K-vitamin, folat, betacaroten og C-vitamin.
Næringsindhold pr. 100 g
Tallene gælder rå spinat:
- Energi: 26 kcal
- Vand: 91,7 g
- Protein: 2,6 g
- Fedt: 0,6 g
- Kulhydrat: 3,4 g
- Kostfibre: 1,9 g
- K-vitamin: 560 µg
- Folat: 220 µg
- Betacaroten: 4.186 µg
- A-vitamin: 349 RE
- C-vitamin: 54 mg
Godt at vide
Spinat indeholder oxalsyre, som binder calcium og kan nedsætte optagelsen af det. Har du tendens til nyresten, bliver du ofte rådet til at begrænse oxalatrige fødevarer – og spinat er en af dem.
Spinat har også meget K-vitamin. Det er relevant, hvis du er i blodfortyndende behandling med K-vitamin-antagonister som warfarin – tal med din læge, før du ændrer meget på, hvor meget spinat du spiser. Spinat er til gengæld ikke blandt de mærkningspligtige EU-allergener.
Dyrkning
Spinat er en taknemmelig plante i køkkenhaven, men den bryder sig ikke om varme. Den er en- eller toårig og trives bedst i de kølige måneder. Om sommeren går den let i stok – den skyder en blomsterstængel, og så er det slut med de gode blade.
Så spinat om efteråret
Mit bedste råd er at så spinat om efteråret. Til overvintring sår du sidst i august på friland, og i milde efterår kan det lykkes helt frem til midten af september. Efterårssået spinat kan overvintre på friland og giver dig en tidlig forårshøst.
Har du drivhus, kan du så i såkasser i sidste halvdel af august og dyrke spinaten videre i drivhuset. Brug gerne en blanding af halvt havejord og halvt næsten omsat kompost – så kan du høste fra sidst i februar, typisk fra marts.
Vækstbetingelser
- Plantetype: en- eller toårig urt.
- Jord: halvt havejord og halvt næsten omsat kompost.
- Såtid: sidst i august – i milde efterår frem til midten af september.
- Varme: tåler dårligt høje temperaturer.
- Høst: bedst fra marts til maj.
Sådan sår du spinat til overvintring
Tid i alt: 6-7 måneder
- Forbered jorden
Gør et bed klar på friland, eller bland halvt havejord og halvt næsten omsat kompost til spinat i drivhus.
- Så frøene
Så sidst i august på friland – i milde efterår frem til midten af september. Skal spinaten i drivhus, sår du i såkasser i sidste halvdel af august.
- Lad planterne overvintre
Spinaten kan overvintre på friland. Hold bedet fri for ukrudt, så de små planter står godt, når foråret kommer.
- Høst om foråret
Efterårssået spinat giver en tidlig forårshøst – i drivhus fra sidst i februar, typisk fra marts. Spinaten er bedst fra marts til maj, så høst, før varmen får den til at gå i stok.

Opbevaring
Frisk spinat er letfordærvelig, så den skal holdes kold og bruges hurtigt. Frossen spinat er derimod en af de nemmeste genveje i køkkenet.
Frisk spinat
Læg frisk spinat i køleskabet, så snart du kommer hjem, og brug den hurtigt. Den er bedst, mens bladene stadig er sprøde og blanke.
Frossen spinat
Frossen spinat opbevares i fryseren, og den bruger jeg hele året. Den er allerede faldet sammen, så den er nem at dosere i tærter, pastaretter og stuvet spinat.
Gode råd til opbevaring
- Skyl lige før brug: våde blade bliver hurtigere slatne.
- Sortér: fjern gule eller slimede blade med det samme.
- Overskud fra haven: blancher spinaten, pres vandet ud, og frys den i portioner.
- Optøning: pres vandet ud af optøet spinat, før den kommer i fyld eller dej.
Prøv denne opskrift
Spanakopita er den ret, hvor spinaten for alvor får hovedrollen. Prøv vores opskrift på Spanakopita i airfryer – sprød græsk spinattærte med feta – her bliver fyldet med spinat og feta saftigt, mens filodejen bliver gylden og knasende i airfryerens varme luft. Bruger jeg frossen spinat, presser jeg den helt tør i et rent viskestykke, før jeg blander fyldet, så bunden ikke bliver blød. Frisk spinat lader jeg bare falde sammen på panden og presser på samme måde.
Ofte stillede spørgsmål
Spinat er den fuldvoksne plante med store, kraftige blade, der som regel bliver tilberedt – frisk eller frossen. Babyspinat er de små, spæde blade, der typisk spises rå i salat.
Spinat består for det meste af vand – 91,7 g pr. 100 g rå spinat. Når bladene bliver varme, siver vandet ud, og bladene klapper sammen. Derfor skal du bruge en stor bunke frisk spinat for at få en lille portion tilberedt.
Ja, frossen spinat er oplagt i tærter, pastaretter og stuvet spinat. Tø den op, og pres vandet godt ud, før den kommer i fyld eller dej, så bunden ikke bliver våd.
Rå spinat indeholder 26 kcal pr. 100 g. Til gengæld bidrager den blandt andet med K-vitamin, folat, betacaroten og C-vitamin.
Spinat indeholder oxalsyre, og personer med tendens til nyresten rådes ofte til at begrænse oxalatrige fødevarer. Spinat har også meget K-vitamin, hvilket er relevant ved blodfortyndende behandling med K-vitamin-antagonister som warfarin. Tal med din læge, hvis du er i tvivl.
Fakta om spinat
| Felt | Værdi |
|---|---|
| Dansk navn | Spinat |
| Latinsk navn | Spinacia oleracea |
| Familie | Amarantfamilien (Amaranthaceae) |
| Plantetype | En- eller toårig urt |
| Hårdførhed | Efterårssået spinat kan overvintre på friland; tåler dårligt høje temperaturer |
| Jord | Halvt havejord og halvt næsten omsat kompost til efterårssået spinat |
| Så/plant | Sidst i august på friland til overvintring; i milde efterår frem til midten af september |
| Blomstring/Høst | Bedst fra marts til maj; i drivhus fra sidst i februar; går let i stok om sommeren |
| Kalorier pr. 100 g | 26 kcal (rå) |
| Smag | Mild, grøn og let jordagtig med en mineralsk kant |
| Kulinarisk brug | Stuvet spinat, gratineret spinat, tærter, pastaretter, spanakopita og palak paneer |
| Opbevaring | Frisk i køleskab og brugt hurtigt; frossen i fryseren |