Kikærter

Kikærter (Cicer arietinum), også kendt som garbanzobønner eller gram, er runde, beige bælgfrugter med en nøddeagtig smag og en fast, cremet tekstur. De er grundstenen i hummus og falafler og har været en vigtig fødevare i tusinder af år.

Reklame: Siden viser annoncer og indeholder reklamelinks (affiliate-links). Se vores annoncører her.

I dag bruges kikærter i alt fra salater og gryderetter til snacks og bagværk. I dette leksikonopslag får du en grundig introduktion til kikærter, hvordan de bruges, hvordan de dyrkes i danske haver, og hvorfor de er så sunde og bæredygtige.

Forventet læsetid: 11 Minutter

Historie og oprindelse

Hvad er kikærter?

Kikærter er frø fra planten Cicer arietinum, som hører til ærteblomstfamilien (Fabaceae). Der findes to hovedtyper: den store, lyse Kabuli-type med glat skal, som er mest udbredt i Europa og Nordamerika, og den mindre, mørkere Desi-type med mere rynket skal, som er dominerende i Sydasien og Etiopien. Navnet kikært kommer af det franske chiche og latinske cicer og har været anvendt på dansk siden 1800-tallet. På engelsk kaldes de både chickpeas og garbanzo beans, afhængigt af region.

Tidlig historie og udbredelse

Kikærter er en af de ældste dyrkede bælgfrugter. Arkæologiske fund viser, at de blev dyrket i det sydvestlige Asien for 8.000 til 10.000 år siden, især i området omkring det nuværende Tyrkiet og Syrien, hvor man har fundet både vilde og domesticerede former. Herfra spredte de sig til Middelhavslandene, Nordafrika og Indien, hvor de stadig spiller en central rolle i gastronomien.

I Europa blev kikærter populære i oldtidens Grækenland og Rom, og de blev i middelalderen dyrket i Spanien, Italien og Frankrig. I dag er Indien verdens største producent og forbruger af kikærter, og de dyrkes også i landbrugssystemer fra Australien til Canada.

Smag og aroma

Kikærter har en mild, let nøddeagtig smag og en fast konsistens, som gør dem anvendelige i både varme og kolde retter. Når de koges, bliver de cremede, men bevarer et let bid. Kikærtemel giver en fyldig, lidt sødlig smag til bagværk og pandekager, mens de grønne, umodne kikærter smager som friske ærter.

Den neutrale smag gør, at kikærter let tager smag fra krydderier og saucer. De passer særligt godt sammen med tahin, citronsaft, hvidløg, spidskommen, koriander, paprika, chili, kanel og friske urter som persille og mynte.

Kulinarisk anvendelse

Kikærter er utrolig alsidige i køkkenet. De kan bruges hele, moste, stegte eller malede til mel, og de bruges i køkkener over hele verden.

• Hummus: Den klassiske dip laves af kogte kikærter, tahin, citron, hvidløg og olivenolie. Server som dip til brød eller grøntsager.
• Falafler: Små frikadeller lavet af rå, udblødte kikærter, løg, urter og krydderier, friturestegt eller bagt.
• Salater: Tilsæt kogte kikærter til grønne salater, quinoa- eller couscoussalater for ekstra protein og konsistens.
• Gryderetter og supper: Kikærter er gode i indiske curries, marokkanske taginer, italienske minestroner og spanske cocidos.
• Ristede kikærter: Kogte kikærter kan ristes i ovnen eller airfryeren med olie og krydderier som en sprød snack.
• Kikærtemel: Bruges i socca og farinata (tynde pandekager), besan chilla (indiske pandekager), kager, pasta og som vegansk bindemiddel.
• Aquafaba: Vandet fra kogte kikærter eller fra dåsen kan piskes som vegansk erstatning for æggehvide i marengs og bagværk.

I det danske køkken

I danske køkkener har kikærter vundet popularitet som kødfri proteinkilde. De bruges i hjemmelavet hummus, i salater, i veganske bøffer og som ristede kikærter fra airfryeren. Aquafaba, det tyktflydende kogevand, anvendes som vegansk erstatning for æggehvider i marengs, soufflé og mousse.

Internationalt

Kikærter har en rig kulinarisk tradition. I Mellemøsten danner de basis for hummus og falafler. I Indien bruges de i retter som chana masala, hvor de simrer i en aromatisk tomatsauce med garam masala og ingefær. I Italien males de til mel og bruges i den tynde, sprøde pandekage socca (også kaldet farinata). I Spanien og Portugal indgår kikærter i gryderetter som cocido, og i Nordafrika bruges de i couscous-retter.

Gode parringer

• Krydderier: Spidskommen, koriander, paprika, gurkemeje, kardemomme, chili, kanel, allehånde og sumak.
• Urter: Persille, korianderblade, dild, mynte, timian og rosmarin.
• Syrlige elementer: Citronsaft, lime, yoghurt eller tamarind.
• Fedme: Tahin, olivenolie, smør, ghee og kokosmælk.
• Grøntsager: Tomater, aubergine, spinat, grønne bønner, løg, hvidløg, søde kartofler og granatæblekerner.
• Korn og bælgfrugter: Ris, couscous, bulgur, quinoa, linser og sorte bønner.
• Ost og mejeri: Feta, halloumi, yoghurt og labneh.

Forberedelse og tilberedning

Kikærter kan købes tørrede eller færdigkogte på dåse. Tørrede kikærter har den bedste smag og tekstur, men kræver forarbejde. Dåsekikærter er hurtige og nemme, men indeholder ofte salt, så de bør skylles før brug. Kikærter bør aldrig spises rå, da de indeholder lektiner og andre antinæringsstoffer, som først neutraliseres gennem iblødsætning og kogning.

Sådan iblødsætter og koger du tørrede kikærter

Bemærk: Falafel laves traditionelt på rå, udblødte kikærter, der males til fars og steges. Den høje varme ved stegning nedbryder lektinerne. Den letteste genvej i hverdagen er dog forkogte kikærter på dåse: hæld dem i en si og skyl dem grundigt under koldt vand for at fjerne natrium og konserveringsvand.

Næring og sundhed

Kikærter er næringsrige og leverer en lang række makro- og mikronæringsstoffer. En kop kogte kikærter (ca. 164 g) indeholder omkring 269 kalorier, 14,5 g protein, 4,2 g fedt (mest umættet), 45 g kulhydrater, heraf 12,5 g kostfibre, samt betydelige mængder folat, jern, magnesium, kalium, fosfor og mangan. De er også en kilde til B-vitaminer.

Vigtige næringsstoffer per 100 g

• Protein: ca. 9 g per 100 g (kogt); kikærter er en god plantebaseret proteinkilde
• Kostfibre: ca. 7 til 8 g per 100 g (kogt), både opløselige og uopløselige
• Mineraler: folat, jern, magnesium, kalium, fosfor og mangan
• Fedt: lavt og hovedsageligt umættet

Sundhedsfordele

• Blodsukkerregulering: Kikærter har et lavt glykæmisk indeks og indeholder resistent stivelse og opløselige fibre, som sænker optagelsen af glukose og kan hjælpe med at stabilisere blodsukkeret.
• Fordøjelse: Det høje fiberindhold fremmer en sund tarmflora og kan forebygge forstoppelse. Opløselige fibre omdannes af tarmbakterier til kortkædede fedtsyrer, som gavner tarmens celler.
• Hjertehelbred: Kikærter er fri for kolesterol og indeholder plantesteroler og umættet fedt. Kalium og magnesium bidrager til et sundt blodtryk.
• Vægtkontrol: Kombinationen af protein og fibre øger mæthedsfornemmelsen og kan bidrage til vægtregulering.
• Vigtige mikronæringsstoffer: Folat er vigtigt for celledeling og anbefales særligt til gravide.

Selvom kikærter er næringsrige, skal personer med allergi over for bælgfrugter være opmærksomme, og dem, der skal begrænse kalium (fx ved nyreproblemer), bør moderere indtaget. Rå kikærter indeholder antinæringsstoffer som lektiner og saponiner; iblødsætning og varmebehandling reducerer disse betydeligt. Introducer kikærter gradvist i kosten og drik rigeligt vand.

Dyrkning

Kikærter er en varmeelskende, men forholdsvis robust plante. Den tåler let frost, men trives bedst i varmt, tørt klima. I Danmark kan kikærter dyrkes i haver i de varmeste og mest solrige områder eller i drivhus. Sorter med korte udviklingstider, ofte af desi-typen, er bedst egnet til det nordlige klima.

Vækstbetingelser

• Lys: Fuld sol er nødvendig for blomstring og bælgdannelse.
• Temperatur: Tåler let frost som ung, men blomster og bælge dannes bedst ved 18 til 26 grader. Høj varme over 30 grader kan få blomsterne til at falde af.
• Jord: Let, veldrænet jord med moderat humusindhold og pH mellem 6,0 og 8,0.
• Vanding: Moderat vandbehov, jævn fugt under spiring og blomstring, men tørre forhold under modning.
• Placering: Lunt sted med ly for vind. Planterne bliver ca. 40 til 60 cm og har en busket vækst uden behov for klatrestativ.

Sådan dyrker du kikærter trin for trin

Som andre bælgplanter fikserer kikærter kvælstof fra luften via symbiose med bakterier i rodknoldene, så undgå kvælstofholdig gødning. Lad rødderne blive i jorden efter høst, og skift dyrkningssted fra år til år. Da kikærter er varmekrævende, er udbyttet i Danmark ofte lavt, så overvej dyrkning i drivhus eller væksttunnel, hvis du vil have et større udbytte.

Opbevaring

Kikærter kan høstes grønne eller tørrede, og opbevaringen afhænger af formen. Når du køber tørrede kikærter, skal de være hele, ikke krakelerede og uden insektskader.

Friske, tørrede og kogte

• Friske bælge: Bedst hvis de spises straks, eller opbevares i køleskab i højst 3 til 4 dage.
• Tørrede frø: Opbevares i lufttætte beholdere i op til et år. Jo længere de lagres, desto længere kogetid.
• Kogte kikærter: Holder 3 til 4 dage i køleskab eller kan fryses i 2 til 3 måneder.
• Kikærtemel: Opbevares tørt og lufttæt.
• Dåsekikærter: Lang holdbarhed; tjek udløbsdato og undgå bulede eller rustne dåser.

Bæredygtighed og biodiversitet

Kikærter er bæredygtige af flere grunde. De danner symbiose med kvælstoffikserende bakterier i rodknoldene, hvilket gør dem i stand til at fiksere atmosfærisk kvælstof til gavn for sig selv og efterfølgende afgrøder. Det betyder, at der ofte ikke er behov for kvælstofgødning, hvilket reducerer udledning af drivhusgasser.

Kikærter kræver også relativt lidt vand sammenlignet med mange andre proteinrige afgrøder og kan dyrkes i halvtørre områder, mens deres dybe rodsystem forbedrer jordstrukturen. Ved at variere sorterne og dyrke både desi- og kabuli-typer kan man bevare genetisk mangfoldighed. Kikærter er desuden en vigtig del af plantebaserede kostmønstre, der generelt har mindre miljøpåvirkning end dyrebaseret protein.

Prøv denne opskrift

Ingen ingrediens viser kikærtens alsidighed bedre end falafel. Rå, udblødte kikærter males til en krydret fars, formes til små bolle og bliver sprøde udenpå og bløde indeni. I airfryeren får du den sprøde overflade med langt mindre olie end ved friturestegning. Prøv vores Falafel i Airfryer og oplev, hvor nemt kikærter bliver til et mættende måltid.

Udstyr og produkter

Vil du springe kogningen over, er færdig hummus en nem genvej til kikærternes cremede godhed. Vores Hummus er lavet på kikærter, tahin og olivenolie og er klar som dip til grøntsager eller som cremet base i en bowl med ristede kikærter fra airfryeren.

Ofte stillede spørgsmål

Fakta om kikærter

Felt	Værdi
Dansk navn	Kikærter
Latinsk navn	Cicer arietinum
Familie	Ærteblomstfamilien (Fabaceae)
Plantetype	Enårig, busket bælgplante
Højde	Typisk 40 til 60 cm
Oprindelse	Det sydvestlige Asien (nuværende Tyrkiet og Syrien)
Lys	Fuld sol
Jord	Let til middel, veldrænet jord, pH 6 til 8
Så/plant	Sås direkte i april til maj, 3 til 5 cm dybt, 10 til 15 cm mellem frøene
Blomstring/Høst	Blomstrer tidligt sommer; friske bælge efter ca. 80 dage, tørrede frø efter 100 dage
Kalorier pr. 100 g	Ca. 164 kcal (kogt)
Protein pr. 100 g	Ca. 9 g (kogt)
Vigtige næringsstoffer	Protein, kostfibre, folat, jern, magnesium, kalium, mangan
Smag	Nøddeagtig og mild, cremet konsistens
Kulinarisk brug	Hummus, falafler, salater, gryderetter, snacks, bagværk, mel
Iblødsætningstid	8 til 12 timer, evt. kortere med quick soak
Kogetid	60 til 90 minutter; 25 til 30 minutter i trykkoger
Opbevaring	Tørrede frø lufttæt (1 år); kogte 3 til 4 dage på køl eller frosne i 3 måneder

Tilbage til madleksikon